To-takts dieselmotorer i danske færger

Færge Index | GM-EMD Lokomotiver | Billedgalleri | Webmaster

Indledning

Den 13. maj 1927 overtog DSB sin første dieselmotorfærge fra Helsingør Skibsværft, nemlig færgen "Korsør", som sejlede frem til 1980 og solgt til ophugning i Spanien i 1981. Der var to store hovedmaskiner, som blev standard på alle DSB´s færger indtil 1973, hvor færgen "Dronning Margrethe II" afleveredes til DSB af Nakskov Skibsværft i december 1973. Søsterfærgen "Prins Henrik" som afleveredes til DSB af Nakskov Skibsværft i maj 1974 fik som noget nyt fire små hovedmaskiner. Både i begyndelsen, indtil 1933 og siden 1968 har det været færger med fire-takts dieselmotorer.

De tre første dieselmotorfærger til Storebælt med bredden 17,70 meter, "Korsør" fra 1927, "Nyborg" fra 1931 og "Sjælland" fra 1933 var motorer af fire-taktstypen, som samlet havde en effekt på mellem 4000 HK og 4400 HK, dvs. ikke mere end 500 HK stærkere end de 20-cylindret to-takts dieselmotorer GM-EMD´s type 645E3. Specielt var færgen "Sjælland" meget svag, hvilket specielt blev mærkbart efter genopbygningen som følge af bombeattentatet den 3. november 1943, da den fik en ny men tungere overbygning og blev den langsomste færge på Storebælt ligesom forgængeren med samme navn, hjulfærgen "Sjælland" fra 1887 også var det efter at den var forlænget i 1909. At motorfærgen "Sjælland" kun fik et maskineri på 4000 HK skyldtes den store økonomiske krise og den store arbejdsløshed på op til 30 % her i Danmark.

M/F Storebælt, isvintre og konvojsejlads

Den 13. april 1939 overtog DSB færgen "Storebælt" fra Helsingør Skibsværft, som var udstyret med en ny type hovedmaskineri, nemlig to-takts dieselmotorer, B&W 6-cylindret 650-VF-90 på 4630 HK. Denne type viste sig mere driftssikker end fire-takts motorerne i de tre første jernbanefærger.

Knap et år gammel sejlede færgen med godsvogne mellem Korsør og Århus under den første af de tre strenge isvintre, 1939/40, 1940/41 og 1941/42. Godsvognene måtte losses og lastes med havnekraner.  Imidlertidig var den 2. Verdenskrig brudt ud den 1. september 1939 og Danmark blev besat den 9. april 1940 hvor al lyntogsdrift indstilledes dagen efter og genoptaget den 12. oktober 1945. Den 25. april 1940 blev al DSB´s kørsel med diesellokomotiver og motorvogne indstillet og den dieselolie som DSB kunne få tildelt kom de fire dieseljernbanefærger på Storebælt og den lille motorfærge "Morsø" på Glyngøre - Nykøbing Mors-overfarten til gode. De to dieselbilfærger fra samme overfart blev lagt op i Nyborg, hvilket de to motorskibe, "Kalundborg" fra 1931 og "Jylland" fra 1933, blev i 1942. Den lille motorfærge "Morsø" fortsatte sin sejlads under hele besættelsen. En overgang blev færgen "Korsør" også lagt op. Færgen "Nyborg" ramtes af en minesprængning syd for Sprogø foråret 1940. Derefter var konvojsejlads påbudt, hvorefter færgerne sejlede i grupper på tre færger, gerne med to dieselfærger og en dampfærge. Af hensyn til svajning afgik de fra færgelejerne med 5 minutters mellemrum og ventede indtil den sidste havde svajet, hvorefter konvojsejladsen kunne påbegyndes.

Katastrofer, flugt og befrielse

Men den 3. november 1943 skete den alvorligste katastrofe på Storebælt, da færgen "Sjælland" på vej til Korsør blev ramt af to bombesprængninger og af yderligere en sprængning under slukningsarbejdet i Korsør, hvorefter færgen slæbtes ud på Badstuerevet, hvor den fik lov til at brænde ud. Som følge af denne begivenhed indførtes kropsvisitering af passagerne inden de fik lov til at komme ombord på færgerne og saloner under dæk blev aflåste. Denne visitering udførtes af politiet indtil det interneredes den 19. september 1944, hvorefter tyskerne stod for visiteringen indtil befrielsen. 

Den 17. oktober 1944 blev færgerne "Heimdal", "Freia" og dampfærgen "Christian IX", beslaglagt af den tyske Kriegsmarine, men tilbageleveret ved "Royal Navy´s" foranstaltning den 4. juli 1945 efter at de var blevet fundet i Norge. For at undgå det samme skulle ske med flagskibet på Storebæltsoverfarten, blev færgen "Storebælt" under en tur den 6. november 1944 til et værftseftersyn hos B&W i København "holdt op" af frihedskæmpere, i øvrigt efter aftale, og færgen sejlede til Helsingborg, hvor den befandt sig indtil Danmarks befrielse den 5. maj 1945. Den 18. september 1944 var dampisbryderfærgen "Holger Danske fra 1942 også flygtet til Sverige, medens det mislykkede dampfærgen "Odin" at flygte til Sverige.

Med hensyn til dampisbryderfærgen "Holger Danske", var der den ordning at fastholdet herfra sejlede som andethold på færgen "Storebælt" igennem mange år, da isbryderen kun sejlede når det var isvinter og som bilfærge i somrene 1954, 1955 og 1956 efter en ombygning som følge af sammenstødet med bilfærgen "Broen" februar 1954 på Nyborg Fjord, hvor to mand omkom.

Efterkrigstid og langsom normalisering

Den 17. april 1947 overtog DSB færgen "Fyn" fra B&W, som præcist fire år senere, den 17. april 1951, fik følgeskab af færgen "Dronning Ingrid", bygget på Helsingør Skibsværft. Begge færger fik den samme motortype som på færgen "Storebælt", men med 5450 HK. "Fyn" var den første færge med radarantenne, i øvrigt anbragt i en glaskuppel og den fik en agterport af hensyn til bilfærgeoverfarten Halsskov - Knudshoved i 1976. "Dronning Ingrid" gennemgik en større ombygning i 1953, hvor forskibet overdækkedes og der kom en agterport  af hensyn til overfarten mellem Gedser og Grossenbrode.

Det skal nævnes at alle færgerne, "Korsør", "Nyborg", "Sjælland", "Storebælt" og "Fyn" i løbet af deres levetid har gennemgået både større og mindre ombygninger, hvor blandt andet styrehuset blev forlænget udover svalegangen foran og at der kom opklappelige vinduer i promenadedækkene som hidtil havde været en kold fornøjelse at opholde sig i om vinteren.

Promenadedækket havde den fordel at det kunne suge op til 1000 passagerne fra de store eksprestog op på ingen tid. Færgen "Prinsesse Benedikte" som DSB overtog den 20. marts 1959, var den sidste med promenadedæk.

Den 16. december 1954 blev færgen "Kong Frederik IX" overtaget af DSB fra Helsingør Skibsværft og den havde to B&W 10-cylindret 1050-VF-90 to-takts dieselmotorer på i alt 9200 HK. Det var den første færge af Storebæltstypen som ikke havde promenadedæk, men en hall, da en væsentlig større del af passagererne ikke ville bruge landgangen, men sivede op fra tog og biler på vogndækket. Denne færge var noget af det smukkeste der nogensinde er blevet bygget og den kom også til at sejle på Gedser - Grossenbrode frem til 1963, hvorefter den flyttedes til Rødby - Puttgarden. Færgen var meget alsidig, da den har sejlet på Kattegat, Storebælt (begge overfarter) og Østersøen (samtlige overfarter), samt Grenå - Hundested og Korsør/Halsskov - Kiel. Idag skal vi glæde os over at den er museumsfærge i Nyborg.

Dobbeltdækkere og hurtigrutefærger

Den 15. juni 1956 overtog DSB sin første dobbeltdækker bilfærge "Halsskov", som udover være den sidste med den 6-cylindret B&W 650-VBF-90 to-takts dieselmotor på 6600 HK, var den første som ikke havde jernbanespor og så havde den turbolader. De hidtil leverede færger med to-takts dieselmotor var udstyret med skylleluftsteknik, på GM-EMD´s dieselmotorer kendt som rootsblæser-typen (roots blower). Den 28. maj 1957 blev "Halsskov" indsat på den overfart som den var bestemt for og her gjorde den god fyldest indtil september 1988 og sammen med færgerne "Arveprins Knud" fra 1963 og "Romsø" fra 1973 har den aldrig sejlet på andre overfarter.

Den 20. marts 1959 blev færgen "Prinsesse Benedikte" overtaget af DSB fra Helsingør Skibsværft med primær indsættelse på Korsør - Nyborg, men var udstyret med en agterport af hensyn til forstærkningssejlads på Halsskov - Knudshoved og i perioden 1963-64 sejlede den på "Hurtigruten mellem Århus og Kalundborg. Færgen var udstyret med B&W 7-cylindret 750-VF-90 motorer på 8700 HK.

Året efter blev færgen "Prinsesse Anne-Marie" overtaget af DSB den 15. oktober 1960 fra Aalborg Skibsværft og indsat på den nye "Hurtigruten" mellem Århus og Kalundborg og den fik følgeskab af søsterfærgen "Prinsesse Elisabeth" overtaget den 17. marts 1964 også fra Aalborg Skibsværft. Begge færger var udstyret med B&W 9-cylindret 950-VBF90 motorer på 11200 HK, hvilket bilfærgen "Arveprins Knud", som DSB overtog fra Helsingør Skibsværft den 7. september 1963, også var. De to færger på "Hurtigruten" sejlede indtil 1985/86 og indsat på Helsingør - Helsingborg i 1987 efter en ombygning. Færgerne blev forhøjet i 1977 og 1978, for at gøre plads til et hængedæk.

På Halsskov - Knudshoved fik man de to søsterfærger  "Knudshoved", overtaget den 15. marts 1961, og "Sprogø", overtaget den 30 .juni 1962, bygget på Helsingør Skibsværft. Færgerne var udstyret med B&W 7-cylindret 750-VBF-90 motorer på 8700 HK  og stort set identisk med færgen "Prinsesse Benedikte" som skorstenen i hvert fald var. Disse to færger mindede en del om færgen "Halsskov", men havde tre jernbanespor, så de kunne bruges som jernbanegodsfærger om natten på Korsør - Nyborg. Færgen "Sprogø" forblev Storebælt tro, men havde enkelte afstikkere til Kattegat i 1970´erne og i 1991, hvor den sammen med søsterfærgen "Knudshoved" måtte sejle i stedet for "Ask" og "Urd". "Knudshoved" gennemgik sin første ombygning i vinteren 1963/64, for at den kunne anvendes på Rødby - Puttgarden, som fast færge i sommerperioderne 1964-68 og perioden mellem 1973-82 som fast færge, som bragte den til Storebælt, når bilfærgerne skulle på værft.

Verdens største bilfærge og speciel godsfærge på Storebælt

Den 7. september 1963 overtog DSB fra Helsingør Skibsværft "Verdens Største Bilfærge" som var opkaldt efter FDM´s kongelige protektor Arveprins Knud. FDM står for Forenede Danske Motorejere. Denne færge havde to faste bildæk, samt et hængedæk, med plads til 400 almindelige personbiler, når alle tre dæk anvendtes. Færgen var udstyret med B&W 9-cylindret 950-VBF-90 motorer på 11200 HK i øvrigt samme type på de to færger på "Hurtigruten" "Prinsesse Anne-Marie" fra 1960, i øvrigt sidste færge med jævnstrøm som hovedstrøm, og "Prinsesse Elisabeth" fra 1964.

Denne store bilfærge fra 1963, "Arveprins Knud" var den sidste færge som sejlede på Halsskov - Knudshoved den 14. juni 1998, fra Halsskov kl. 20.45 og fra Knudshoved kl. 22.15  med en afstikker under Østbroen fulgt af de andre færger i nævnte rækkefølge; "Romsø", "Lodbrog" , "Kraka" og "Heimdal" på turen til Halsskov.

Den 17. december 1965 overtog DSB færgen "Asa-Thor" fra Nakskov Skibsværft og det blev den sidste færge med to-takts dieselmotor. Færgen var en ren godsfærge og var firesporet. Til de to midterste spor var der et håndbetjent sporskifte på dækket. Færgen var udstyret B&W 7-cylindret 750-VBF-90 motorer på 8800 HK. Færgens primære indsatsområde var Storebælt, men blev ved flere lejligheder anvendt på Københavns Frihavn - Malmö for at rydde op i godsvognsophobninger og når der skulle sejles en speciel transformator over som ikke kunne være på færgen "Malmöhus" og de små færger på Helsingør - Helsingborg. Hvis en transformator skulle fra Sverige og til et sted på Fyn eller i Jylland, sejlede "Asa-Thor" den først fra Malmö til Københavns Frihavn hvorefter færgen sejlede  tom til Korsør for at tage selv samme transformator ombord for at sejle den til Nyborg. Enkelte gange har den også sejlet på Gedser - Warnemünde og muligvis også Rødby - Warnemünde.

Afslutning

De næste fire færger af den smalle Storebæltstype, blev færgen "Danmark" fra 1968, færgerne "Romsø", "Dronning Margrethe II" fra 1973 og færgen "Prins Henrik" fra 1974.

De tre førstnævnte havde stadig de to store hovedmaskiner, som nu var af fire-taktstypen og "Prins Henrik" havde fire små hovedmaskiner.