Main Index | Trafik Index | F�rgeIndex | Webmaster | Til billedgalleriet

Med leverancen af M/F Dronning Margrethe II i 1973 bet�d dette afslutningen for de store hovedmaskiner af den velkendte model. Da s�sterf�rgen M/F Prins Henrik blev leveret i 1974 var det starten p� de sm� hovedmaskiner. Siden 1927 hvor den f�rste 17,70 m dieself�rge Kors�r blev leveret fik alle 17,70-f�rger til og med Dronning Margrethe II to store hovedmaskiner.

F�rgerne Kors�r (1927), Nyborg (1931), Sj�lland (1933), Danmark (1968), Roms� og Dronning Margrethe II (begge 1973) fik hver to stk. fire-takts dieselmotorer, medens de �vrige f�rger Storeb�lt (1939), Fyn (1947), Dronning Ingrid (1951) omd�bt til Sj�lland i 1979, Kong Frederik IX (1954), Halsskov (1956), Prinsesse Benedikte (1959) Prinsesse Anne-Marie (1960), Knudshoved (1961), Sprog� (1962), Arveprins Knud (1963), Prinsesse Elisabeth (1964) og Asa-Thor (1965) alle fik to stk. to-takts dieselmotorer hver. Alle to-taktsf�rger til og med M/F Halsskov var udstyret med skylleluftteknik (kendt som rootbl�seren i DSB�s MY-, og MX-lokomotiver). De efterf�lgende var udstyret med turbolader .

I 1968 blev f�rgen Danmark leveret til �sters�en og den fik samme type hovedmaskineri som ogs� kom i de to i 1973 leverede tred�kkerf�rgen Roms� til Halsskov - Knudshoved og jernbanef�rgen Dronning Margrethe II til Kors�r - Nyborg. �ret efter fik Dronning Margrethe II f�lgeskab af s�sterf�rgen Prins Henrik.

Prins Henrik fik et ny type hovedmaskineri best�ende af fire sm� B&W-Holeby-dieselmotorer, som gav mange problemer i begyndelsen, blandt andet revnede motorstativer. En velkendt detalje ved Prins Henrik var larmen, som under gunstige vindretninger kunne h�res indtil 10 - 15 km v�k fra f�rgen p� samme m�de som de fire f�rste MY-lokomotiver fra 1954, MY 1101 - 1104.

Danmarks f�rende Leyland-busekspert Niels Folke Vallin mener at lyden fra Prins Henrik minder meget om en 6-cylindret Leyland-motor type 680, s� n�r han skulle krydse Storeb�lt skulle det helst ske med Prins Henrik.

Det skulle ret hurtigt vise sig at de to s�sterf�rger sammen med f�rgen Prinsesse Benedikte fra 1959 hurtigt blev for sm� til overfarten og de tre store IC-f�rger, Dronning Ingrid og Prins Joachim fra 1980 og Kronprins Frederik fra 1981 blev bestilt. De tre store IC-f�rger fik dobbeltsporet broklap og var 23,70 meter brede. Desuden fik de hver 6 stk. 16-cylindret B&W-Holeby-motorer teknisk identisk med de fire som Prins Henrik har, som er 12-cylindret.

I oktober 1980 gik Prins Henrik til ombygning p� Nakskov Skibsv�rft, hvor b�de den og Dronning Margrethe II blev bygget i sin tid. 7 m�neder senere i maj m�ned 1981 gik Dronning Margrethe II ogs� til ombygning. Prins Henrik blev f�rdig i september m�ned 1981, som Dronning Margrethe II blev i april 1982.

Ved ombygningen blev f�rgerne forl�nget fra 130 m til 144 ved at de blev sk�ret igennem midtskibs og forh�jet med 2,5 m. Den nye sektion midtskibs er 12 m lang og den nye agterende gav yderligere 2 m. Ved at de blev forh�jet fik de et personbild�k og ved hj�lp af den nye agterende fik de en agterport, s� de kunne anl�be med h�kken i Puttgarden, Knudshoved  og evt. �rhus. Efter ombygningen kom de til at minde om "flagskibet" p� �sters�en f�rgen Danmark fra 1968.

Danmark var oprindeligt bygget til at kunne sejle p� begge Storeb�ltsoverfarterne og �sters�en, men har senere f�et en h�kport ligesom de to ombyggede f�rger fra Storeb�lt. I mods�tning til Dronning Margrethe II og Prins Henrik kan h�kporten p� Danmark ikke foldes sammen, hvorved den ikke mere kunne bruge ramperne til �verste d�k i Knudshoved. Ved inds�ttelsen af de to tidligere Storeb�ltsf�rger p� �sters�en blev der mere kapacitet og M/F Knudshoved blev indsat som hel�rsf�rge p� Halsskov - Knudshoved som 4. f�rge, medens f�rgen Halsskov blev indsat som forst�rknings- og afl�sningsf�rge.

F�rgerne Dronning Margrethe II og Prins Henrik var indtil ombygningen ens i indretningen, men da Dronning Margrethe II ogs� skulle afl�se p� Storeb�lt var der herefter forskel p� indretningen i den nye sektion og supermarkedet var indrettet som moduler. Modulerne blev taget ned n�r f�rgen sejlede p� Storeb�lt og her var der s� en salon.

Oprindeligt var det meningen at de tre tod�kkerf�rger fra �sters�en skulle have v�ret indsat p� Storeb�lt fra omkring 1986, s�fremt man skulle have brede 23,70-f�rger p� �sters�en. I stedet kom de til at sejle frem til 1997 i forbindelse med leveringen af de fire nye brede dobbeltenderf�rger p� �sters�en.

Landgangsd�rene til Kors�r - Nyborg er efterh�nden blevet bl�ndet af med st�lplader p� f�rgerne Danmark og Prins Henrik, medens de er bibeholdt p� f�rgen Dronning Margrethe II, da den frem til 1996 vikarierede p� Storeb�lt. Det var i �vrigt p� tale at Danmark skulle have afl�st i 1996 p� Storeb�lt, da krumtapakslen p� Dronning Margrethe II ikke havde det for godt. Dette gav problemer midt i maj m�ned 1996 da krumtappen r�g sig en tur og f�rgen Sprog� blev indsat som IC-f�rge.

Midt i marts m�ned 1991 st�dte en finsk coaster ind i siden p� Dronning Margrethe II, som sank, hvormed en person omkom. F�rgen sl�btes p� v�rft i Fredericia, hvor den blev opgraderet for 75 mil.. kr. og den fik blandt andet evakueringsslisker. Sommeren 1991 blev den indsat i trafikken igen. For�ret 1991 skulle de tre IC-f�rger have v�ret p� v�rft da de skulle have ekstra redningsfl�der ombord for at kunne tage 2280 passagerer ombord mod de oprindelige 2000. Man m�tte bruge f�rgen Sprog� i weekenden som IC-f�rge medens at en IC-f�rge var oplagt enten i Kors�r eller Nyborg, hvor ombygningen udf�rtes.

Da jeg skulle til �bent hus hos DSB Museumstog i Roskilde i begyndelsen af maj 1991 sejlede jeg naturligvis med Sprog�, hvor min mors kusine/min grandkusine i �vrigt senere p� dagen skulle vies til Nyborgs svar p� Preben M�ller Hansen, nemlig navnebroderen Preben Kjellerup af Sprog�s skibsf�rer. Jeg sejlede med Sprog� b�de ud og hjem.

Midt p� sommeren 1997 blev Dronning Margrethe II taget ud af drift og lagt op i Nakskov, hvor den var oplagt indtil sommeren 1998 med en kort afbrydelse i december 1997, da den kortvarigt vikarierede p� �sters�en.

Juli 1998 blev den sl�bt til Svendborg V�rft, hvor den opholdte sig indtil september 1998. Under opholdet p� Svendborg V�rft blev den ombygget for 70 mil.. kr. Ved ombygningen fik den bovporten og den interne rampe fra f�rgen Knudshoved, samt en ny indre bovport som f�lge af sk�rpede krav efter Estonia-katastrofen i 1994 som kostede mere end 900 mennesker livet, der ramte et land som Sverige h�rdt. Rampen og bovporten fra Knudshoved var afmonteret i december m�ned da Knudshoved var p� Nakskov V�rft i forbindelse med at den blev ribbet for alt hvad der kunne undv�res inden den sidste tur til stranden ved Bombay, Indien.

Efter ombygningen kan Dronning Margrethe II sejle p� R�dby - Puttgarden som godsf�rge med 18 passagerer og som bilf�rge p� Gedser - Rostock med 600 passagerer mod tidligere 1500 passagerer p� �sters�en og 1800 passagerer p� Storeb�lt. Bortset fra skibsf�reren er bes�tningen tysk efter sammenl�gningen mellem danske Scandlines og tyske DFO til Scandlines AG. Jeg kunne f�lge ombygningen dag for dag og lagde m�rke til at antallet af redningsfl�der blev reduceret, som nu svarer til bes�tning plus 600 passagerer.

Opgraderingen i 1991 og problemerne med f�rgen Prins Henriks maskineri er sikkert �rsag til at Scandlines valgte at ombygge Dronning Margrethe II for 70 mil.. kr. F�rgen har allerede vikarieret p� Gedser - Rostock da f�rgen Kronprins Frederik var grundst�dt udenfor Gedser havn. N�r den sejler som godsf�rge mellem R�dby og Puttgarden er der ingen cateringspersonale p� turene, hvorfor et arrangement for Dansk F�rgehistorisk Selskabs medlemmer ikke er muligt.

Efter den sidste ombygning er den meget fleksibel i sin anvendelse og er den sidste 17,70-f�rge i drift. Det vil den helt sikkert v�re indtil en eventuel fast forbindelse mellem Lolland og Fehmern st�r klar. Sammen med f�rgen Kronprins Frederik er den de eneste af to forskellige Storeb�ltstyper 17,70- og 23,70-f�rger, der er malet i det nye Scandlines-design med hvid som dominerende farve, som man kun kan gl�de sig over trods den n�dvendige �ndring af bovporten p� Dronning Margrethe II, hvilket har betydet tabet af en rigtig skibsst�vn.  F�rgen er den 1. juni 1999 blevet indsat p� Gedser - Rostock i stedet for hurtigf�rgen "Berlin-Express", hvorfor den tidligere HH- og Sams�-f�rge "Holger Danske" fra den 18. juni 1999 vil blive indsat p� R�dby - Puttgarden som godsf�rge.