DSB M/F Dronning Margrethe II anløber Korsør (postkort) (81885 bytes)

Klik på billederne for at komme til at se dem  i fuld størrelse

M/F Dronning Margrethe II

Main Index | Trafik Index | FærgeIndex | Webmaster | Til billedgalleriet

Opdateret: 2005.05.15 15:35:01 (Billedgalleriet nederst på siden tilføjet 1999.-02.-04)

Forhistorie

Med leverancen af M/F Dronning Margrethe II i 1973 betød dette afslutningen for de store hovedmaskiner af den velkendte model. Da søsterfærgen M/F Prins Henrik blev leveret i 1974 var det starten på de små hovedmaskiner. Siden 1927 hvor den første 17,70 m dieselfærge Korsør blev leveret fik alle 17,70-færger til og med Dronning Margrethe II to store hovedmaskiner.

Færgerne Korsør (1927), Nyborg (1931), Sjælland (1933), Danmark (1968), Romsø og Dronning Margrethe II (begge 1973) fik hver to stk. fire-takts dieselmotorer, medens de øvrige færger Storebælt (1939), Fyn (1947), Dronning Ingrid (1951) omdøbt til Sjælland i 1979, Kong Frederik IX (1954), Halsskov (1956), Prinsesse Benedikte (1959) Prinsesse Anne-Marie (1960), Knudshoved (1961), Sprogø (1962), Arveprins Knud (1963), Prinsesse Elisabeth (1964) og Asa-Thor (1965) alle fik to stk. to-takts dieselmotorer hver. Alle to-taktsfærger til og med M/F Halsskov var udstyret med skylleluftteknik (kendt som rootblæseren i DSB´s MY-, og MX-lokomotiver). De efterfølgende var udstyret med turbolader .

K74 på Storebælt

I 1968 blev færgen Danmark leveret til Østersøen og den fik samme type hovedmaskineri som også kom i de to i 1973 leverede tredækkerfærgen Romsø til Halsskov - Knudshoved og jernbanefærgen Dronning Margrethe II til Korsør - Nyborg. Året efter fik Dronning Margrethe II følgeskab af søsterfærgen Prins Henrik.

Prins Henrik fik et ny type hovedmaskineri bestående af fire små B&W-Holeby-dieselmotorer, som gav mange problemer i begyndelsen, blandt andet revnede motorstativer. En velkendt detalje ved Prins Henrik var larmen, som under gunstige vindretninger kunne høres indtil 10 - 15 km væk fra færgen på samme måde som de fire første MY-lokomotiver fra 1954, MY 1101 - 1104.

Danmarks førende Leyland-busekspert Niels Folke Vallin mener at lyden fra Prins Henrik minder meget om en 6-cylindret Leyland-motor type 680, så når han skulle krydse Storebælt skulle det helst ske med Prins Henrik.

Det skulle ret hurtigt vise sig at de to søsterfærger sammen med færgen Prinsesse Benedikte fra 1959 hurtigt blev for små til overfarten og de tre store IC-færger, Dronning Ingrid og Prins Joachim fra 1980 og Kronprins Frederik fra 1981 blev bestilt. De tre store IC-færger fik dobbeltsporet broklap og var 23,70 meter brede. Desuden fik de hver 6 stk. 16-cylindret B&W-Holeby-motorer teknisk identisk med de fire som Prins Henrik har, som er 12-cylindret.

Ombygning til Østersøen

I oktober 1980 gik Prins Henrik til ombygning på Nakskov Skibsværft, hvor både den og Dronning Margrethe II blev bygget i sin tid. 7 måneder senere i maj måned 1981 gik Dronning Margrethe II også til ombygning. Prins Henrik blev færdig i september måned 1981, som Dronning Margrethe II blev i april 1982.

Ved ombygningen blev færgerne forlænget fra 130 m til 144 ved at de blev skåret igennem midtskibs og forhøjet med 2,5 m. Den nye sektion midtskibs er 12 m lang og den nye agterende gav yderligere 2 m. Ved at de blev forhøjet fik de et personbildæk og ved hjælp af den nye agterende fik de en agterport, så de kunne anløbe med hækken i Puttgarden, Knudshoved  og evt. Århus. Efter ombygningen kom de til at minde om "flagskibet" på Østersøen færgen Danmark fra 1968.

Danmark var oprindeligt bygget til at kunne sejle på begge Storebæltsoverfarterne og Østersøen, men har senere fået en hækport ligesom de to ombyggede færger fra Storebælt. I modsætning til Dronning Margrethe II og Prins Henrik kan hækporten på Danmark ikke foldes sammen, hvorved den ikke mere kunne bruge ramperne til øverste dæk i Knudshoved. Ved indsættelsen af de to tidligere Storebæltsfærger på Østersøen blev der mere kapacitet og M/F Knudshoved blev indsat som helårsfærge på Halsskov - Knudshoved som 4. færge, medens færgen Halsskov blev indsat som forstærknings- og afløsningsfærge.

Færgerne Dronning Margrethe II og Prins Henrik var indtil ombygningen ens i indretningen, men da Dronning Margrethe II også skulle afløse på Storebælt var der herefter forskel på indretningen i den nye sektion og supermarkedet var indrettet som moduler. Modulerne blev taget ned når færgen sejlede på Storebælt og her var der så en salon.

Oprindeligt var det meningen at de tre todækkerfærger fra Østersøen skulle have været indsat på Storebælt fra omkring 1986, såfremt man skulle have brede 23,70-færger på Østersøen. I stedet kom de til at sejle frem til 1997 i forbindelse med leveringen af de fire nye brede dobbeltenderfærger på Østersøen.

Landgangsdørene til Korsør - Nyborg er efterhånden blevet blændet af med stålplader på færgerne Danmark og Prins Henrik, medens de er bibeholdt på færgen Dronning Margrethe II, da den frem til 1996 vikarierede på Storebælt. Det var i øvrigt på tale at Danmark skulle have afløst i 1996 på Storebælt, da krumtapakslen på Dronning Margrethe II ikke havde det for godt. Dette gav problemer midt i maj måned 1996 da krumtappen røg sig en tur og færgen Sprogø blev indsat som IC-færge.

Sammenstød og opgraderinger

Midt i marts måned 1991 stødte en finsk coaster ind i siden på Dronning Margrethe II, som sank, hvormed en person omkom. Færgen slæbtes på værft i Fredericia, hvor den blev opgraderet for 75 mil.. kr. og den fik blandt andet evakueringsslisker. Sommeren 1991 blev den indsat i trafikken igen. Foråret 1991 skulle de tre IC-færger have været på værft da de skulle have ekstra redningsflåder ombord for at kunne tage 2280 passagerer ombord mod de oprindelige 2000. Man måtte bruge færgen Sprogø i weekenden som IC-færge medens at en IC-færge var oplagt enten i Korsør eller Nyborg, hvor ombygningen udførtes.

Da jeg skulle til åbent hus hos DSB Museumstog i Roskilde i begyndelsen af maj 1991 sejlede jeg naturligvis med Sprogø, hvor min mors kusine/min grandkusine i øvrigt senere på dagen skulle vies til Nyborgs svar på Preben Møller Hansen, nemlig navnebroderen Preben Kjellerup af Sprogøs skibsfører. Jeg sejlede med Sprogø både ud og hjem.

Midt på sommeren 1997 blev Dronning Margrethe II taget ud af drift og lagt op i Nakskov, hvor den var oplagt indtil sommeren 1998 med en kort afbrydelse i december 1997, da den kortvarigt vikarierede på Østersøen.

Juli 1998 blev den slæbt til Svendborg Værft, hvor den opholdte sig indtil september 1998. Under opholdet på Svendborg Værft blev den ombygget for 70 mil.. kr. Ved ombygningen fik den bovporten og den interne rampe fra færgen Knudshoved, samt en ny indre bovport som følge af skærpede krav efter Estonia-katastrofen i 1994 som kostede mere end 900 mennesker livet, der ramte et land som Sverige hårdt. Rampen og bovporten fra Knudshoved var afmonteret i december måned da Knudshoved var på Nakskov Værft i forbindelse med at den blev ribbet for alt hvad der kunne undværes inden den sidste tur til stranden ved Bombay, Indien.

Efter ombygningen kan Dronning Margrethe II sejle på Rødby - Puttgarden som godsfærge med 18 passagerer og som bilfærge på Gedser - Rostock med 600 passagerer mod tidligere 1500 passagerer på Østersøen og 1800 passagerer på Storebælt. Bortset fra skibsføreren er besætningen tysk efter sammenlægningen mellem danske Scandlines og tyske DFO til Scandlines AG. Jeg kunne følge ombygningen dag for dag og lagde mærke til at antallet af redningsflåder blev reduceret, som nu svarer til besætning plus 600 passagerer.

Opgraderingen i 1991 og problemerne med færgen Prins Henriks maskineri er sikkert årsag til at Scandlines valgte at ombygge Dronning Margrethe II for 70 mil.. kr. Færgen har allerede vikarieret på Gedser - Rostock da færgen Kronprins Frederik var grundstødt udenfor Gedser havn. Når den sejler som godsfærge mellem Rødby og Puttgarden er der ingen cateringspersonale på turene, hvorfor et arrangement for Dansk Færgehistorisk Selskabs medlemmer ikke er muligt.

Afslutning

Efter den sidste ombygning er den meget fleksibel i sin anvendelse og er den sidste 17,70-færge i drift. Det vil den helt sikkert være indtil en eventuel fast forbindelse mellem Lolland og Fehmern står klar. Sammen med færgen Kronprins Frederik er den de eneste af to forskellige Storebæltstyper 17,70- og 23,70-færger, der er malet i det nye Scandlines-design med hvid som dominerende farve, som man kun kan glæde sig over trods den nødvendige ændring af bovporten på Dronning Margrethe II, hvilket har betydet tabet af en rigtig skibsstævn.  Færgen er den 1. juni 1999 blevet indsat på Gedser - Rostock i stedet for hurtigfærgen "Berlin-Express", hvorfor den tidligere HH- og Samsø-færge "Holger Danske" fra den 18. juni 1999 vil blive indsat på Rødby - Puttgarden som godsfærge.

Tilbage til toppen