De to søsterfærger Knudshoved og Sprogø i Halsskov den 21. december
1996 (42158 bytes)

De to søsterfærger Knudshoved og Sprogø i Halsskov den 21. december 1996.

Foto © Tommy Rolf Nielsen Martens.

En historie om min yndlingsfærge M/F Sprogø

Main Index | Trafik Index | FærgeIndex  | ME-lokomotiver ombord på M/F Sprogø | MZ-lokomotiver ombord på M/F Sprogø | Billedgalleri med M/F Knudshoved og M/F Sprogø | Webmaster

Opdateret: 2008.09.01 00:10:14 (1998.-02.-08)

M/F Sprogø:

Færgen er bygget på Helsingør Skibsværft og afleveret til DSB Søfartstjeneste den 30. juni 1962. Færgens byggenummer er 360. Siden leveringen har færgen stort set altid sejlet på begge Storebæltsoverfarterne, som bilfærge på Halsskov-Knudshoved om dagen og som jernbanefærge på Korsør-Nyborg om natten fortrinsvis med godsvogne. I 1980 blev den ombygget til sejlads med farligt gods, hvor den fik de 4 store luftventilatorer på det øverste bildæk for og agter. I 1995 blev passagerapteringen ombygget på grund af et nyt cafeteriakoncept.

M/F Sprogø var i øvrigt den første færge, der sejlede som IC-færge fra Nyborg den 26. maj 1974 kl. 7.45, da den nye færge M/F Prins Henrik ikke var klar til at sejle endnu. (Den afsejlede fra Korsør kl. 9.21!)

Natten mellem den 3. og 4. april 1997 sejlede den med jernbanegods for sidste gang, hvorefter den kun har sejlet som bilfærge på Halsskov-Knudshoved. Siden den 23. december 1997 havde den været oplagt som afløserfærge ved fæstningen i Korsør. Den blev senere flyttet til færgeleje 3 i Korsør.

I april måned blev færgen kasseret ved det årlige syn på grund af tæringer i hovedvogndækket og den vil således ikke mere komme ud at sejle på Halsskov - Knudshoved. Den er lagt op i færgeleje 3 i Korsør, men dette færgeleje skal have fjernet sin broklap den 20. maj, hvorfor den skal sejles til Nakskov inden den dato. Det skulle først være sket den 26. maj. Færgen blev dog først sejlet til Svendborg hvor den var lagt op indtil juli måned, hvorefter den blev slæbt til Nakskov hvor den nu ligger.

Den 14. juni 1998 åbnede vejforbindelsen over Storebælt, som betød at færgen blev arbejdsløs, sammen med de 5 andre færger; Arveprins Knud, Romsø, Lodbrog, Kraka og Heimdal. Efter min mening skal Sprogø bevares som sejlende museumsfærge, hvilket Dansk Færgehistorisk Selskab i øvrigt arbejder på.

M/F Knudshoved og M/F Sprogø

I modsætning til sin søsterfærge M/F Knudshoved har M/F Sprogø ikke været genstand for store ombygninger, som på den måde har beholdt sin karakteristiske smalle agterport, der kunne give nogle lastbilschaufførerne problemer, såfremt de ikke kendte den. At agterporten er smal skyldes at der er mere sporplads og de to sidespors ender har en stopbom hver. Ved den første ombygning, i vinteren 1963/64, som M/F Knudshoved var igennem, blev den effektive sporlængde reduceret med 7,55 m. Det medførte at M/F Knudshoved ikke kunne have fire stk. 24,50 m passagervogne på midtersporet. Af de to søsterfærger var det da også kun M/F Sprogø som anvendtes som IC-afløserfærge, hvor det så var M/F Knudshoved som sejlede i M/F Sprogøs ture som bilfærge og natgodstogsfærge.

I sidste halvdel af 1970´erne var der i øvrigt planer om at udvide passagerapteringen, ved at lukke de åbne båddæk på samme måde som det skete med M/F Arveprins Knud i 1978 på Svendborg Skibsværft. I stedet for blev Sprogø ombygget til sejlads med farligt gods i 1980, som nævnt foroven.

M/F Knudshoved blev ombygget af hensyn til sejlads på Østersøen ad flere omgange, som er omtalt i en selvstændig artikel.